Huset uden ende

Ovenpå gennembrudsromanen LoneStar begiver Mathilde Walter Clark sigmed essaysamlingen Huset uden endeind på såvel kendt som ukendt territoriummed sin karakteristisk klarøjedegrundtone. I titelessayet vender huntilbage til det mord, som fandt sted ifamiliens hus i St. Louis, og bliver førtpå en lang, mørk, ambivalent rejse indden amerikanske seriemorder-industri.Hun prøver at forstå det sted, hunkommer fra, reflekterer over det athøre til — og mangel på samme. Hun rejser rundt med sin notesbog i indreog ydre verdener, i Indien, i Texas og iforestillingerne om det lykkeligste folk iverden. Hun skriver om køn — om at seog om at blive set på, om perspektiv ogblindhed. Om at miste og prøve at findesproget. Hun læser Blixen og Pontoppidanog plages af Kierkegaards spøgelse.Det personlige materiale blander sigmed kulturkritikken og litteraturen.Teksterne i Huset uden ende er skåret ud af det levede liv.