Farvel til lederskabet

Farvel til lederskabet

Hverdag

Det at blive leder er blevet et mantra. Den eksplosive vækst i "lederskabsindustrien" skyldes grundlæggende troen på, at ledelse er en vej til magt og penge, et middel til opnåelse af store resultater og en mekanisme til skabelse af forandring. Men der er i tiden en anden side af medaljen: at ledere af enhver afskygning er kommet i miskredit; at den utrættelige og ofte overfladiske undervisning i ledelse ikke har bragt os nærmere nirvana; og at følgere næsten alle vegne på den ene side er blevet skuffede og desillusionerede, og på den anden side føler sig styrkede og opildnede. Farvel til lederskabet bringer to fortællinger. Den første handler om forandring – om hvordan og hvorfor lederskab og følgerskab har forandret sig gennem tiden, især gennem de seneste 40 år. Som følge af den kulturelle udvikling og den teknologiske revolution er magtbalancen mellem ledere og følgere blevet forskubbet, så ledere er blevet svækket og følgere styrket. Den anden fortælling handler om lederskabsindustrien selv. I denne provokerende og kritiske bog stiller Barbara Kellerman spørgsmål om lederskab som såvel forskningsdisciplin som et sæt praktiske færdigheder: Udretter denne industri det, den hævder at gøre, nemlig at udvikle ledere? Underbygger forskningen berettigelsen af disse bestræbelser? Er vores metoder til at måle disse bestræbelser gode nok? Er ledere så uhyre vigtige, som vi går og tror? Hvad med følgere? Er det ikke mindst lige så vigtigt at undervise i godt følgeskab som i godt lederskab? Til sidst spørger professor Kellerman: I betragtning af lederes tab af anseelse i deres følgeres øjne, er der så alternativer til de eksisterende modeller – måder at undervise i lederskab på, som tager højde for de voldsomme forandringer i det 21. århundrede? Farvel til lederskabet søger at besvare disse og mange andre spørgsmål – og gør den dermed til obligatorisk læsning for både virksomhedsledere, politiske ledere og ledere i foreningslivet.

75.00 kr

Lignende produkter