Farlig færd

Farlig færd

Hverdag

I de indre danske farvande kløves bølgerne af krydsende engelske orlogsskibe på patrulje. Kong Christian den 7. har udskrevet kaperbreve, og under disse omstændigheder får den opvakte bondesøn Niels hyre på kaperskibet Anna Rose. Besætningen må i al hast flygte fra de danske farvande, da en illegal handel med et opbragt skib går galt. På rejsen over oceanerne starter eventyret for Niels, der finder sin store kærlighed og møder tidens brutale fribyttere. Han lærer navigationens kunst, alt imens store rigdomme skifter ejermænd. Læseren stifter i romanen bekendtskab med karakterer med gode menneskelige egenskaber og personer med menneskets mørkeste sider. Niels må igennem alverdens strabadser i forsøget på at få det kæreste tilbage, han har mistet. Uddrag af bogenDen svenske besætning på 22 mand og greven fyldte godt i lasten, og af og til lød der råb og grove svenske eder derfra. Greven havde fået tæv, da han forlangte fortrinsret i sin egenskab af at være dansker og greve. Så nu sad han helt for sig selv med de små stikkende øjne på vagt, og han passede på at gøre så lidt væsen af sig som muligt. Da fangerne havde opholdt sig i lastrummet en uges tid, begyndte der at stinke af afføring og urin. Lugten bredte sig over hele skibet, og stanken var uudholdelig, når man stod i læsiden. Derfor blev den svenske skibstømrer beordret op på dækket for at bygge nogle latriner, som blev opstillet i lastrummets ene ende. Om forfatterenFarlig færd er Jørgen Tranholms debutroman. Han henter sin inspiration fra sin fantasi og sine jobs fra et langt og varieret arbejdsliv. Han har bl.a. sejlet i Handelsflåden, arbejdet på Thulebasen og været rejsende sælger rundt i Europa. Han har ved siden af sit professionelle virke skrevet korte noveller.

250.00 kr

Lignende produkter