EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold

Hvordan påvirker EU-rettens horisontale virkning af grundrettigheder borgernes retssikkerhed? Dette spørgsmål rejses i EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold, der bygger på adjunkt Sune Klinges ph.d.-afhandling med samme titel. I bogen behandles endvidere spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en mangelfuld implementering har for staten og borgerne i form af mulige traktatbrud og statens erstatningsansvar.Bogen tager udgangspunkt i de retssikkerhedsmæssige problemer, der måtte knytte sig til manglende, ukorrekt eller ufuldstændig implementering af EUretten på nationalt plan; en vinkel, der har været underbelyst i den juridiske litteratur, hvorfor EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold udgør en væsentligt bidrag til den nuværende EU-forfatningsretlige forskning.Bogens formål er således at undersøge den iboende modsætning i retssikkerhedsbegrebet, når det anvendes i det horisontale retsforhold i de tilfælde, hvor EU-retten er implementeret mangelfuldt.Analyserne tager udgangspunkt i et borgerperspektiv; navnlig hvor borgerne enten kan påberåbe sig retssikkerhed støttet på national ret eller EU-ret.Dette efterlader en opgave til de nationale domstole, som skal balancere mellem på den ene side en vis forudberegnelighed og på den anden side EU-rettens forrang. Denne afvejning skal ske under hensyntagen til national lovgivning, EU-retten og de nationale forfatninger. Bogen bidrager herudover til en afklaring af gældende ret i forhold til statens erstatningsansvar og undersøger udstrækningen af statens reaktionstid efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer dansk ret i konflikt med EU-retten.Sune Klinge har en baggrund som advokat og forsvarede sin ph.d.-afhandling i 2019. Han er nu ansat som adjunkt i forfatningsret på Centre for European and Comparative Legal studies (CECS), hvor han beskæftiger sig med og underviser i EU-forfatningsret og dansk forfatningsret samt offentlige myndigheders erstatningsret