Erhvervsjura B - lærebog

Erhvervsjura B - lærebog

Hverdag

Trojkas undervisningsmateriale til Erhvervsjura B er i overensstemmelse med læreplan fra august 2017 og vejledning for erhvervsjura niveau B fra marts 2019 på de merkantile gymnasieuddannelser, HHX og EUX.Erhvervsjura, niveau B, 1. udgave omfatter lærebog, opgavebog med cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website.e-læringsmateriale findes ved at gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.Erhvervsjura, niveau B indeholder både kernestof og supplerende stof. Stoffet præsenteres på en overskuelig og læsevenlig måde og i et sprog, som eleverne kan forstå. Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt når eleven ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den "virkelige" verden. Ved udarbejdelsen af denne udgave, har det været vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig præsentere stoffet på et fagligt niveau, der er i overensstemmelse med de faglige mål på HHX og EUX.De seneste lovændringer er indarbejdet, og vi præsenterer stoffet på en interessevækkende og pædagogisk måde. Til præsentation af stoffet anvendes eksempler, domme og afgørelser, som gør teorien virkelighedsnær for eleverne. Hvert kapitel indledes med en case, og der anvendes mange figurer med skemaer, oversigter og illustrationer. Margennoter gør det også nemt for eleverne at finde relevant tekst.Opgavebogen indeholder artikler, opgaver og cases til lærebogens kapitler. Hvert kapitel i opgavebogen indledes med en opsummering af de vigtigste hovedregler og principper. Dermed får eleverne det nødvendige overblik, når de skal arbejde med stoffet. I opgavebogen kan eleverne arbejde med repetitionsspørgsmål, cases og PBL-opgaver i forskellige sværhedsgrader, artikler og domme.Det er muligt at downloade lærebogens figurer fra bogens website med e-læringsmaterialer, og der er links til danske love på Retsinformation.dk. For undervisere er der supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov eller anvendes direkte i undervisningen.Juni 2019Forfatterne

223.00 kr

Lignende produkter