Ekkorummet
Hverdag
»Man kan godt være bekymret for sit barns medieforbrug. Vi er her i hjemmet ikke så begejstrede for tweenage-sitcom-serier med stereotyper som den bitchede smukke pige, den kiksede kloge fyr, tyksakken og den uforbederlige bølle. Min niårige søn så lidt Disney Channel i formiddag, men jeg trøster mig med at vi så en film med monstre, morfinmisbrugere og transvestitter i går.«Sådan fortæller Stig W. Jørgensen i Ekkorummet, der udkommer 5. juni 2013, om sin brug af genrefilm og nørdede emner som led i god børne-opdragelse. I en moderne essaystil blander forfatteren anekdoter fra hverdagen med sprænglærde betragtninger om kulturelle og videnskabe-lige emner.Nogle gange spørger man sig selv som forældre: Var det nu også rigtigt gjort? Var det nu rigtigt af mig at lade den niårige se den der film med uhyrer, gale videnskabsmænd, zombier, foruden transseksuelle, stof-misbrugere, fallit og (nu kommer det uhyggelige:) kæresteproblemer? Svaret er et klart ja.– fra essayet »Papmachémonstre, morfinmisbrugere og transvestitter i børneopdragelsens tjeneste« »I dag er der science fiction-begreber overalt – på film, i computerspil, i tegneserier, i reklamer. Min egen søn kendte ordet ´parallelverden´, da han gik i børnehave. Han havde det fra tegnefilm, ikke fra mig.«– Stig W. Jørgensen i interview i Berlingske Tidende, 15. marts 2013Ekkorummet tager udgangspunkt i mødet mellem forskning, æstetik og menneskelige forhold. Det møde udfolder sig i science fiction-litteraturen, men også mange andre steder: i billedkunst, poesi og musik, i filosofi og tankeeksperimenter. Bogen fører den intellektuelt nysgerrige læser rundt i bl.a. evolutionsteori, Otto Frellos malerier, matematisk logik, erotisk fantasy, sprogfilosofi, Neil Gaimans tegneserier/Tori Amos´ sange, kunstig intelligens og Henrik Nordbrandts digte. Bogen bygger på en blog, som forfatteren skrev frem til 2012. Stig W. Jørgensen (f. 1968) er uddannet datalingvist, oversætter af fagbøger og romaner i mange genrer og en af landets største eksperter i science fiction. Har skrevet Det virtuelle cocktailparty (2010) om genren.
298.00 kr