Du har ik? spørt appelsin
Hverdag
'Materialet giver brugeren et redskab til at se, hvordan det tosprogede barn bruger andetsproget og kan være en hjælp til at tilrettelægge forløb med situationer, som hjælper barnet videre i dets sproglige og almene udvikling. Der fokuseres først på barnets forståelse - barnet lytter og handler - og derefter på dets brug af sprog - barnet lytter, svarer og fortæller. Udgangspunktet i vurderingen er at se på, hvad barnet kan, og hvilke strategier barnet benytter sig af, hvis det ikke kan finde danske ord for det, det gerne vil sige. Materialet indeholder 6 opgaveark, dertil 6 vurderingsark, en række billedkort, billedark til kopiering samt en vejledning. Vejledningen giver en grundig instruktion i materialets anvendelse med praktiske eksempler på sprogvurderingen, og med forslag til sprogstimulerende aktiviteter. Materialet er specielt udviklet til tosprogede børn, men kan også anvendes til børn med dansk som modersmål. Det er afprøvet og udviklet i Karlebo og Hvidovre kommuner. Vurderingsarkene er oversat til somali, tyrkisk, urdu og arabisk. ''Der er med dette materiale givet et grundigt, gennemarbejdet bud på, hvordan vi indkredser de spørgsmål, vi står med i vurderingen af de tosprogede børns andetsprogstilegnelse ? Et vurderingsmateriale, der kommer hele vejen rundt om det tosprogede barns sprogtilegnelse.'' - Læsepædagogen ''Materialet er velgennemarbejdet og instruktivt. Det er særdeles velegnet til at teste tosprogede børns sproglige udvikling på såvel dansk som modersmål i børnehave og indskoling. Det kan også anvendes til børn med dansk som modersmål ? det er derfor et godt redskab for alle, der arbejder med tosprogede børn i indskolingen og førskoleområdet.'' - Folkeskolen
596.50 kr