Digital totalitarisme

Digital totalitarisme

Hverdag

Hyperaktuel debatbog om et af vor tids allervigtigste emner, nemlig hvordan mængden og brugen af data, der findes om os, har dystre realpolitiske konsekvenser.Digitaliseringsrevolutionen var i sin tidlige fase drevet af drømme om frigørelse og selvbestemmelse. Men teknologien rummer ikke kun muligheder – også potentiale for effektiv overvågning og kontrol. Filosoffen Mads Vestergaard giver os et uhyggeligt indblik i fremkomsten af en omsiggribende digital styring af alle livets aspekter.Skræmmeeksemplet er Shanghai-provinsen, hvor den kinesiske stat har indført Det Sociale Kreditsystem. Her har big data antaget orwellske dimensioner. Købsvaner, onlineadfærd og ytringer indgår i en "social kreditscore" – en rangordning af hver enkelt borger. Der tegner sig konturerne af et totalitært overvågningssystem, som muliggør social kontrol i hidtil uset omfang.Men her i Vesten er vi også med. Både Silicon Valleys teknologigiganter og danske, kommunale digitaliseringsprojekter trækker i samme retning. Vores digitale liv er uden vores erkendelse og uden demokratisk debat blevet koloniseret af private firmaer, der betragter vores privatliv som deres retmæssige ejendom. Digital totalitarisme udfordrer forestillingen om at "udviklingen går så hurtigt, at vi hellere må følge med". Det er en uhyre relevant og skarp debatbog, der giver læsere i alle aldre mulighed for at tænke over teknologiens mulige konsekvenser for vores samfund, demokrati og i sidste ende vores frihed.Mads Vestergaard (f. 1979) er uddannet filosof og ph.d.-studerende ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

162.50 kr