Didaktik. Praktikbog 1 til læreruddannelsen
Hverdag
Denne bog har fokus på didaktik - det vil sige på, hvordan man som lærer med gode begrundelser kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og læring. Forfatterne gør rede for, hvordan man konkret kan arbejde med planer, formål og mål i undervisningen, med undervisningsdifferentiering, feedback på læreprocesser, formativ og summativ evaluering, observationer og analyse af undervisning samt lærernes teamsamarbejde herom. Praktikken udgør et særligt læringsrum i læreruddannelsen. Samspillet mellem studerende, praktiklærere og undervisere giver den studerende en unik mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige i undervisningspraksis og samvær med elever, forældre og kolleger i skolen. Bogen giver den studerende og praktikvejlederen et fælles sprog og afsæt for de refleksioner og den træning, netop praktikken giver mulighed for. Alt sammen med henblik på at uddanne lærere, der på professionel vis kan håndtere den unikke, komplekse og ofte dilemmafyldte praksis, hvor solid viden, veludviklede færdigheder og erfaringsbaserede skøn er hverdag. Didaktik. Praktikbog 1 indgår i en serie på tre bøger, der er rettet mod kompetencemålene i læreruddannelsens praktikforløb. Praktikbog 2 har fokus på klasseledelse, og Praktikbog 3 har fokus på relationsarbejde. Serien er redigeret af Elsebeth Jensen, Ole Løw og Else Skibsted.
199.00 kr