Det ved vi om - ulighed, fattigdom og sociale problemer
Hverdag
Ulighed, fattigdom og sociale problemer har stor betydning for børn i udsatte positioner, og selv om problemerne knytter sig til livet uden for skolen, rækker konsekvenserne heraf langt ind i skolen, hvorfor lærere, pædagoger og ledere har brug for viden herom. Der hersker en række fordomme eller myter om, hvordan fattigdom, sociale problemer og ulighed opstår og vedligeholdes, for eksempel at 'social arv', 'ghettoopvækst' eller 'forældre på kontanthjælp' forudbestemmer børns livsforløb.Relevant samfundsvidenskabelig viden kan både udrydde sådanne myter og fordomme, der skader det daglige arbejde, og give en indsigt, der gør pædagoger og lærere i stand til at reflektere over, hvordan man kan organisere skolelivet og tilrettelægge og gennemføre undervisning på en sådan måde, at vanskeligt stillede elever får bedre mulighed for at udvikle sig fagligt og trives socialt i folkeskolen.Bogen er skrevet af Morten Ejrnæs, der er sociolog og lektor ved Aalborg Universitet, og som er toneangivende inden for forskning og debat om social ulighed og fattigdom.
222.00 kr