Det lille land før den store krig
Hverdag
Krige i Nordafrika og på Balkan. Den Store Krig truede. Den tyske marine brugte danske farvande som sine egne, men den unge, aggressive britiske marineminister Churchill ville nu, uden hensyn til dansk og svensk neutralitet, presse sin flåde ind i Kattegat i risikable operationer, der kunne udløse en tysk besættelse af Danmark. Russerne var på vej tilbage efter nederlaget i 1905. I Danmark var regeringen langsomt begyndt at gennemføre 1909-forsvarslovene, men da den i ukuelig fremtidstro satsede på, at der ikke blev krig, ville den ikke genere borgmestre eller tyske følelser. De mærkelige, hysteriske generaler og kronprinsen måtte kontrolleres. Hæren og flåden ventede krigen og samarbejdede tæt om kupforsvaret af København. Flåden fulgte den truende situation åbent og søgte at hindre, at Udenrigsministeriet bortforhandlede Danmarks muligheder for at sikre neutraliteten. Efterretningsvæsnet i Danmark og udlandet blev opbygget. En 100 år gammel historie fortælles her for første gang.
375.00 kr