Den styrkede pædagogiske læreplan
Hverdag
Bemærk: Dette er en ny revideret 2. udgave af bogen 'Den styrkede pædagogiske læreplan - grundbog til dagtilbudspædagogik' fra 2018 og indeholder blandt andet en række nye kapitler.I foråret 2018 blev der vedtaget ændringer til dagtilbudsloven, som blandt andethar til formål at styrke kvaliteten i dagtilbud gennem en styrket pædagogisk læreplan. Disse ændringer tydeliggør blandt andet et fælles pædagogisk grundlag for alle dagtilbud med fokus på at etablere gode læringsmiljøer for alle børn i alle hverdagens situationer, fra leg og spontane situationer over vokseninitierede aktiviteter til rutiner.Formålet med denne bog er at bidrage med et nyt og relevant vidensgrundlag, der kan understøtte realiseringen af de nye lovændringer og den tilhørende bekendtgørelse. Bogen retter sig mod det grundlæggende pædagogiske fundament, der beskrives og vægtes i lovgivningen og i Master for en styrket pædagogisk læreplan.Bogens kapitler behandler følgende centrale emner i det pædagogiske grundlag:Den brede læringsforståelseDet gode børneliv, børnesyn og børneperspektiverFaglig ledelse og organisering af læringsmiljøerTværfagligt samarbejde, åbent dagtilbud og sammenhæng i børnenes livBørn i udsatte positionerDokumentation og evalueringskulturForældresamarbejdeI bogen anlægges et empirisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis, og der tages afsæt i den seneste viden på området. Bogen er skrevet med udgangspunkt i et samarbejde mellem professionshøjskolerne og af forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning på professionshøjskolerne.Bogen fungerer som grundbog til faglige ledere, studerende og pædagogisk personale på grund-, efter- og videreuddannelse på dagtilbudsområdet. Bogen henvender sig desuden til alle, der beskæftiger sig med dagtilbud, og som ønsker en indføring i det fælles pædagogiske grundlag for dagtilbudsloven.
386.50 kr