Den bosniske forbindelse
Hverdag
Det lignede et groft overfald på en ældre mand på kirkegården, men viste sig at være mord.Hvorfor skulle han ryddes af vejen?Politikommissær Bengt Langer og hans team hos Nordsjællands Politi går straks i gang med at opklare sagen, da der næste dag indløber melding om endnu et mord. Denne gang på en ung blond kvinde. Politiet står imidlertid på bar bund, da begge ofre synes anonyme. Der findes ingen personnumre, ingen navne og adresser på dem, og ingen har meldt dem savnet.Få dage senere sker endnu et mord.Er der en mulig sammenhæng mellem de tre forbrydelser?Politiet må tage utraditionelle metoder i brug, og i deres efterforskning fører sporene ned gennem Europa til det tidligere Jugoslavien, hvor narko, prostitution og menneskehandel har kronede dage.Uddrag af bogen:Hvad med de tekniske spor på gerningsstedet?" ville Anthonsen vide, "siger de os noget?""Vi ved ikke noget endnu, men vi ved, at der har været flere personer på stedet. Der er mange forskellige fodspor, både fra mænd og kvinder. Der er flere fodaftryk, som teknikerne har taget afstøbninger af, og så har de sikret en del spor i form af en indkøbspose af lærred, en indpakket buket blomster, og et par knuste briller. Så alene her vil der være adskillige fingeraftryk. I øvrigt mente lægen, at gerningsmanden må have fået en del blod på sig, i forbindelse med det kraftige slag, og selvfølgelig også blod på selve gerningsstedet. Det er hvad vi ved i øjeblikket. Hvad vi ikke ved, er, hvem manden var, hvor han boede, hvad han skulle på kirkegården, og hvorfor han blev myrdet. Det er noget af en speget sag."Langer sad stille et øjeblik, og lod sine oplysninger bundfælde sig hos gruppen, og betragtede hvordan gardinerne i vinduet bølgede for et svagt vindpust. Så fortsatte han: "Skulle han møde nogen på kirkegården eller bare besøge et gravsted? Hvilket gravsted?"Om forfatteren:Inge Weingarte er født og opvokset i Helsingør. Uddannet journalist fra et tysk universitet. Har været ansat i SAS, bureauchef i et københavnsk rejsebureau og salgschef i et førende rejseforsikringsselskab. Har tillige været ejer af og direktør for eget rejsebureau for spa og wellness. Er ivrig jæger. Har de seneste mange år været tilknyttet et lokalt beboerblad og en tv-station i Helsingør.
130.00 kr