Bundet på hænder og fødder

Da Danmarks første grundlov i 1849 afløste enevælden blev folk frie.Men allerede i 1854 kom tyendeloven, som gjorde en stor del af befolkningen ufrie§ 23Uden husbondens samtykke er tyendet ikke beføjet til at lade sin tjenesteudføre af andre. Heller ikke må tyendet uden husbondens tilladelseforlade huset i egne anliggender, eller blive borte længere end tilladt.Vi tjenestefolk var vandrefolket, en slags zigeunere, midt i alt detbosiddende. Vi hørte ikke med; den skånsomhed, hvormed manbehandlede de bosiddende, fik vi ingen del i, vi var underkasteten særlig lov, tyendeloven – en slavelov, som bønderne trofasthjalp hinanden med at håndhæve over for os efter dens ordlyd.Efter tyendeloven måtte vi ikke forlade gården og dens tilliggenderhverken ved nat eller dag uden husbondens tilladelse; og dennetilladelse var bønderne meget husholderiske med. Folkene skulleikke forvænnes! Karlen havde fri en søndag om måneden; menjeg fik først fri, da jeg foregav at jeg absolut måtte i kirke og høreGuds ord. Det turde husbond ikke sidde overhørig og gav mig fri.Og hurtigere er jeg vel aldrig løbet i mit liv, selv ikke da jeg somvogterdreng bibragte Spasianna levemåde; Længslen efter hjemmetog de små søskende piskede mig afsted. Men bønderne bistodhinanden med at kontrollere tyendet, og inden ugen var gået vidstehusbond, at jeg ikke havde været i kirke. Det var en ret alvorligsag, for jeg bedrog jo ikke kun ham men selve Vorherre. Det varedenoget inden jeg igen fik lov til at løbe hjem.Martin Andersen Nexø: Lille kræ. 1936Mens resten af verden forandrede sig mellem 1854 og 1921, var tyendeloven, næsten som naturlov, stadig grundlag for levevilkårene for den fattigste del af befolkningen.