Bolsjehjerte

Bolsjehjerte

Hverdag

Andet bind i beretningen om de færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, en krønike der godt og grundigt blander fiktion og virkelige hændelser i nyere færøsk historie. 'Bolsjehjerte' er en fortælling om familiebånd og venskab, kærlighed og had, sex, kristendom og djævelskab, medlidenhedsdrab, færøske nazisympatisører, sandsugning og slædehundemassakre i Grønland, en okkult Forbandersekt, et bombeattentat mod Lagtinget, en skibsulykke, rabbinerbesøg i bygden Sumba, bersærkergang i Klaksvík – og et møde med Den Onde selv. Fortællingens omdrejningspunkt er forfatteren Eigil Tvibur, som har gener fra både Brahmadell- og Tviburslægten. Eigil er voldtægtsbarn, undfanget da hans farfars bror voldtog sin niece i en kostald i Sumba, og han kæmper en stadig kamp for at forlige sig med sig selv og sin herkomst. Han har et på samme tid ømt og brutalt sind – og et temperament som indimellem bringer ham i vanskeligheder.Pressen skrev om første bind, Brahmadellerne:"I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog, der uanstrengt formår at spænde fra Kingos »Far verden, far vel« til Dusty Springfield " - Information. "… fængslende og vildtvoksende … Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike ‘Brahmadellerne'" – Kristeligt Dagblad. "Færøsk krønike med slagkraft." – Anette Jensen i Flensborg Avis. "Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman ‘Brahmadellerne'" – Jyllands-Posten. "Jóanes Nielsen er en kulturfæring, der ikke tror på nationens særlige mission, men kender den godt nok til at sætte sig ned, når de andre rejser sig, og vide, hvilke gravstene man skal lade sit vand på for at få de andres pis i kog." – Politiken.

183.00 kr