Blå kærlighed
Hverdag
I små intense strofer beskrives dybe stemninger hos forfatteren med få ord. Sansninger og følelser udtrykkes på en meget enkel måde ud fra den stramme japanske haikudigtform, hvor formkriteriet som udgangspunkt består af 17 stavelser fordelt på tre linjer med hhv. fem, syv og fem stavelser. Ved brug af meget få ord skabes den kontrast mellem simplicitet og dybe stemningsbilleder, som haikudigtene er kendt for. Enkelt og essentielt – hvis man kan fange alt det, der ligger bag ordene og mellem linjerne. I Blå kærlighed rammer forfatteren ind i naturens favntag både fra sit fædrene øhav, som er Færøerne midt i Atlanterhavet, men også fra den danske natur med land, vand og mange kilometer kyster, hvor hun er vokset op som adoptivbarn. Midt i denne sanselige natur tages læseren med på både sårbare, eftertænksomme, berigende, smukke og sanselige øjeblikke i et levet nu. Haikugenren får i denne digtsamling en form for et episk forløb med sine tre afsnit: Første afsnit starter på Færøerne, andet afsnits oplevelser foregår mest i Danmark, mens sidste afsnit rammer fortid, nutid og fremtid ind i mødet med Færøerne – og digtsamlingen bliver således en fusion mellem en flere hundrede år gammel japansk digtform og en nutidig nordisk virkelighed. Uddrag af bogenLys-grønne skrænter midt i det blå oceanSmagen af klipfiskSkærpekød fra fårSkiftende tåger fra nordUrfjeldet knejserMin krop står stillemens tankerne flyver vækpå en sejldug af silkeSidder helt stilleSolsorten synger sin sangDer kommer en kat Om forfatterenKirsti Isabella Lindgreen (f. 1957) er færing, men er født og opvokset i Danmark. Hun har dog senere i livet fået kontakt til noget af sin familie på øerne og har derfor besøgt Færøerne en del gange. Hun er uddannet psykolog, og digtsamlingen Blå kærlighed er hendes anden digtsamling.
120.00 kr