Arkitektur der forandrer

Kan man forandre de sociale problemer i ghettoområder som Vollsmose og Gellerupparken ved at bygge om på husene? Eksempler fra udlandet tyder på, at man kan. I lande som Holland, Frankrig, Spanien, USA og Storbritannien sættes ind over for de sociale problemer i ghettoerne ved at gøre radikalt op med boligblok-arkitekturen. Man river ned og bygger om, indfører blandt andet traditionelle bymiljøer, laver private haver, lokker stjernearkitekter til at bygge billige boliger og tilfører en mængde andre elementer, som lokker ressourcestærke borgere til de områder, der før var belastede af tunge sociale problemer.Den gode nyhed er, at det gør en forskel. Fysiske indgreb kan være med til at genføde et kvarter og give det liv. Og selv om de fysiske indgreb ikke kan stå alene, men skal knyttes sammen med sociale indsatser, så kan det konstateres, at uden gennemgribende fysiske indsatser, har de sociale indsatser, som vi i Danmark har arbejdet med gennem mange år, kun begrænset virkning. Med andre ord: Der skal saves i betonen og i murstenene for at livet, der leves omkring dem, for alvor kan forandres. Men så kan der også ske noget.Bogen her er den første, som samler eksempler fra flere byer og tager et grundigt kig på, hvilke arkitektoniske strategier der sættes ind med over for den samme type af sociale og økonomiske problemer i forskellige lande. Den bygger på research, foretaget af Akademisk Arkitektforening på rejser til en række lande, og besvarer spørgsmålene: Hvad er der galt med arkitekturen og byplanerne i de danske ghettoområder? Og hvordan kan vi lære af de udenlandske erfaringer?