Antikkens etiske tradition

Antikkens etiske tradition

Hverdag

'Troels Engberg-Pedersen er måske den danske forsker og forfatter, der ved mest om den antikke etiske tradition. Han formår med denne bog ikke blot at formidle sammenhængen i traditionen, der går helt fra Sokrates og til den romerske filosofkejser Marcus Aurelius, men også at demonstrere traditionens liv, aktualitet og relevans for mennesker i vore dage. Centralt i den etiske tradition står den indre sammenhæng mellem lykken og det moralske liv. Engberg-Pedersen viser med de græske og romerske filosoffer, hvordan livet ideelt leves i lyset af et samlet greb om det gode liv, der nødvendigvis indbefatter relationer til andre i forpligtende fællesskaber, og hvor man som person bestræber sig på at være den samme over tid. Det er væsentlige budskaber for alle mennesker i en forvirret og forandringsfokuseret tid.' Svend Brinkmann Denne bog er 2. reviderede udgave af bogen, som udkom første gang i 1996.

225.00 kr

Lignende produkter