Alfred og gabestokken

Alfred og gabestokken

Hverdag

Alfred og gabestokken er et moderne eventyr om at være anderledes, om at være barn og voksen og om forelskelse og frihed. Den unge Alfred har siddet fastspændt i gabestokken under de sidste mange konger, og ingen kan helt huske, hvorfor han blev sat i den. Han er verdensmester i at råbe fornærmelser efter alle forbipasserende og særligt efter kongen, men alt forandres med den nye konge og tjenestepigen Rebecca, der dagligt besøger Alfred. Alfred og gabestokken er et billede på, at alle eventyr og samfund har brug for en, der tør råbe op. På ægte eventyrvis er det hele krydret med en dejlig humor. Pressen skriver: »Det er en kort og absolut børneuvenlig historie, som Jesper Wung-Sung har gang i. Hvem gider at høre om vrede og spyt og ukvemsord, når man kan se ind i foråret og pigernes blå øjne? Alligevel lykkes det for Rebecca, som er tjenestepige på godset, at løsne op for Alfreds kolde hjerte og vrede mave, så han bliver lettet for alle de onde ord. Lyder det mærkeligt? Det er mærkeligt! Sært, kantet og grotesk. Et eventyr uden eventyrlighed. Fortalt med en blanding af forvreden grin og grum smerte, som rammer dig lige et sted, du ikke havde ventet. Jesper Wung-Sung sviner dig til, og du må selv tørre op bagefter. Det er stort. Det er sandt. Det er sådan en historie, man ville ønske, man ikke havde læst (normalt er det ellers kun Bent Haller, der skriver den slags)!.« ***** - Steffen Larsen, Politiken »Wung-Sung har igen skrevet en usædvanlig historie for børn, denne gang ligner det lidt et eventyr, hvis man betragter Rebekkas opdragelse af Alfred som eventyrets obligatoriske prøver. Der er rigtigt mange fortolkningsmuligheder, og gabestokken kan man til enhver tid tolke som menneskets fastlåsthed i samfundet […] En meget usædvanlig – og uhyggelig interessant læseoplevelse.« - Birte Strandby, Bogvægten »Det er en hjertevarm fortælling om at være anderledes og føle sig afskåret fra andre mennesker, og hvordan det kan skabe en sådan vrede, at det kun kan komme ud som fornærmelser. Fortalt fra Alfreds synsvinkel så vi får en forståelse for hans indre liv, og den ender med at kærlighed og venskab ændrer Alfreds liv til det bedre. Jesper Wung-Sung er kongen af metaforer og mærkværdige hændelsesforløb. John Kenn Mortensens forsidetegning er både skræmmende og humoristisk.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »Alfred og gabestokken er absolut læseværdig; men den kræver en modig læser, og i undervisningen en modig lærer: for knækker eleven Alfred og gabestokken er Fanden løs … Der ligger megen sandhed om vores liv gemt i gabestokken på torvet i dette kongerige, hvor Alfred engang stod og galede op. Om det at turde sige sandheder, at være anderledes og have svært ved at finde sin plads i fællesskabet. Man undres og forundres over Jesper Wung Sungs høje niveau som forfatter og fortæller, selv når teksten skal være og er, karsk, barsk og ikke noget skønmaleri. Tak for eventyret!« - Søren Fanø, Bogbotten »Alfred og gabestokken er en sær historie, der især handler om at være spændt fast i en gabestok […] Derfor bliver man også helt lettet, da det på mystisk vis lykkes Alfred at få en ung pige til at forelske sig i ham. Ved et trylleslag bliver han nærmest normal igen, og herfra er det hele lidt mere eventyrligt at læse om.« - Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen »Alfred og gabestokken er et moderne eventyr om at være anderledes, om at være barn og voksen og om forelskelse og frihed. Den unge Alfred har siddet fastspændt i gabestokken under de sidste mange konger, og ingen kan helt huske, hvorfor han blev sat i den. Han er verdensmester i at råbe fornærmelser efter alle forbipasserende og særligt efter kongen, men alt forandres med den nye konge og tjenestepigen Rebecca, der dagligt besøger Alfred. Alfred og gabestokken er et billede på, at alle eventyr og samfund har brug for en, der tør råbe op. På ægte eventyrvis er d

149.50 kr

Lignende produkter