Adam i Paradis

Adam i Paradis

Hverdag

70 år gammel og på højden af sin karriere maler danske Kristian Zahrtmann et portræt af Adam, det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er stien smal og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle. Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede? Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra Zahrtmanns liv og tid, følger et menneske gennem de sidste år af et ekstraordinært liv. Et liv præget af intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, af store kunstneriske triumfer - og af kærlighed på trods.  

242.50 kr

Lignende produkter