Dansk design: Ganske enkelt - Indbundet

Dansk design: Ganske enkelt - Indbundet

Coop.dk

Dansk design: Ganske enkelt Bogen beskriver – som den første – hvad enkelhed egentlig er, hvorfor enkelhed er interessant, og hvordan enkelhed har sat og sætter sine spor i dansk design. Derudover præsenterer den med forfatterens kommentarer en lang række danske designikoner som med flotte illustrationer uddyber bogens tema. Inden præsentationen af enkelhed i nutidig design kaster forfatteren et blik på forhold i fortiden, der har banet vejen frem til det, vi i dag kender som enkelt dansk design. Kaare Klints Møbelskole på Kunstakademiet, Københavns Snedkerlaugs udstillinger og FDBs møbelindsats beskrives. Funktionalismen, den stilretning der har præget det 20. århundredes danske design, får et tiltrængt eftersyn. Præsentationen af enkelhed i dansk design er struktureret omkring seks typiserende temaer, der tilsammen favner noget af det bedste i dansk design: Inspiration udefra handler om forenkling af udenlandske arketyper, mens Fleksibilitet omfatter design, hvor én brugsting erstatter flere brugsting. Monokomponenter præsenterer brugsting gjort af ét stykke materiale, og Geometri handler om brugsting med matematisk definerede enkle former. Orden beskriver enkelhed sat i system, og endelig handler Skulptur om design, der trods oplevelsesrig form er enkelt.

349.95 kr

Lignende produkter